Så er pædagogikum slut....

Karakteren fra Teopæd er kommet, og pædagogikum er hermed slut. Jeg kan nu kalde mig helt ægte fuldblodsgymnasielærer.

Det har været en god proces, og på trods af, at det til tider har været hårdt, har jeg virkelig nydt den.

Den eneste anke jeg har omkring afviklingen af processen er den fuldstændigt håbløse teopædopgave. Jeg har fået et 7tal, som jeg ikke kan lade være med at være en smule skuffet over. Det er naturligvis dejligt, at det er afsluttet, og jeg ved at 7 er en fin karakter, men jeg føler ikke det matcher hverken mit engagement på teopæd, min indsats, eller min egentlige forståelse af emnet, som jeg jo i øvrigt også har været instructor i på Uni.... Det er mildest talt frustrerende, at den kommer fuldstændigt uden feedback og fuldstændigt uden nogen som helst kommunikation. Såfremt at teopæd skal gøre os til _bedre lærere_, og ikke blot være en måleenhed, så er formatet, i min optik, fuldstændigt misforstået.

Nå, nok om det. Min åbenlyse frustration over karakteren til side, så er det dejligt, at det er overstået, og at jeg nu kan vende min opmærksomhed mere mod eleverne.

Jeg vil gerne lige rette opmærksomhed på mine dejlige vejledere og kursusleder. Tusind tak for et dejligt skoleår, med en masse gode snakke, faglige diskussioner og spændende nye perspektiver på undervisning. Det var ikke blevet godt, var det ikke for jer.

Jeg lader nok bloggen her stå i uendelige tider, til fremtidig inspiration til andre pædagogikumkandidater, der har brug for forskellige indspark til deres egen proces.

Onwards and upwards!