Teopæd-opgave: Hurtigskrivning 1: Episteme og ontologi: Problemstillinger.

Som led i optakten til min teopædopgave vil jeg lave nogle skriveøvelser for at tage hul på bylden, og komme i gang med tekstproduktion, og skabe mig et overblik over min egen forforståelse.

Her er 20 minutters hurtigskrivning.

Emnet er som bekendt digital dannelse, og jeg har valgt idræt. Jeg har valgt idræt af den årsag, at det er et problematisk didaktisk fagområde, som jeg personligt synes er underprioriteret i didaktisk litteratur henvendt gymnasieskolerne. Der findes enorme mængder materiale til god idrætsundervisning, men det er typisk praktiskorienteret materiale, der er henvendt idrætsundervisning generelt frem for en egentlig teoretisk-didaktisk diskussion.

Idræt er også særligt problematisk, da den befinder sig som en bro imellem de klassiske faggruppedefinitioner/fakulteter. Vi taler tit om naturfagenes didaktik eller de humanistiske fags didaktik eller samfundsvidenskabens didaktik som en form for adskillelse, og den store udfordring i gymnasieskolen ligger så i at skulle genetablere et samspil imellem fagenes videnskabstraditioner (som vel f.eks. kan anses som det egentlige grundlag for et kursus som fagenes samspil i pædagogikummet). Idræts styrke ligger i det henseende i dets manglende faglige identitet: det er i sin natur et flerfagligt fagområde, og det tvinges til at bruge egen krop som grundmateriale i samspil med samtlige klassiske fakulteter. Det er en kontekstualisering af det fysiske jeg og omverdenen i alle omverdenens aspekter: den fortolkningsmæssige, konstruktivistiske omverden i humanioraen, den hypotetisk-deduktive, stabile ontologi i naturvidenskaben, og også den sociologisk-konstruktivistiske i samfundsvidenskaben i bredere forstand. I gymnasieskolen arbejder man ikke med en sundhedsvidenskabelig epistemologi, og heller ikke alle universiteter er enige om, om idræt hører til under et sådant. Man kan altså tale om idræts epistemologi som værende så mangfoldig, at vi er det perfekte fællesfaglige fag, og tilmed kombinerer det indadblikket på egen krop med udadblikket på egen omverden. Det resulterer dog i, at der ikke i samme omfang kan ledes direkte ud fra den almendidaktiske og fagdidaktiske teori, og meget epistemologisk og didaktisk grundteori omkring idræt skal udledes af alle fakulteters videnskabelige tradition. Som idrætslærer skal man altså kunne navigere i mange forskellige epistemer og ontologier, hvilket kan gøre det yderligere besværligt at give et grundlag for sine valg. Når vi taler om didaktiske emner, som f.eks. digital dannelse, i idræt, er vi altså nødt til at tænke fællesfagligt indenfor forskellige videnskabelige traditioner samtidig med, at vi inkluderer egen krop som materiale. Det er ikke en lille udfordring.

Det næste problem vi løber ind i, er afstand imellem kernestoffet på idræt c-niveau i gymnasieskolen og idræt som det fællesfaglige felt jeg betragter det som herover. Der er en enorm distance fra c-niveau til b-niveau ved tilførelsen af den teoretiske del. I gymnasieskolen er idræt på c-niveau nemlig primært (reduceret til) et praktisk fag, og det skaber problemer når vi forsøger at tilgå det med en didaktik der knytter sig til videnskabsfagene - and let's face it, det meste didaktiske teori er skrevet med udgangspunkt i videnskabsfagene.

Det tredje, og sidste, problem jeg vil nævne her, er det samfundsskift vi ser i øjeblikket, hvor digitale medier bruges til selviscenesættelse og udstilling af andre ifb. sociale medier. Vi har et etisk og moralsk ansvar i, at eleverne skal lære at bruge digitale medier hensigtsmæssigt - det betyder også "at opføre sig ordentligt" inden for en kropslig kultur. Vi kan altså ikke nøjes med at tale om digital dannelse uden det humanistiske-samfundsvidenskabelige aspekt - vi er nødt til at lære eleverne om adfærd som en del af deres dannelse, og måske endda endnu mere i idræt end i andre fag, da idræts kernestof kan anses for at være egen krop, og fordi eleverne i langt højere grad befinder sig i situationer hvor der kan være ting, der kan være udstillende; dans, hop, spring, nøgen i badet efter timen osv.

Når jeg nu skal til at skrive min opgave skal jeg altså tage følgende ad notam:

- Vær bevidst om at bruge teori passende til aktiviteterne, emne og formål - jeg kan ikke abonnere på en given didaktik inden for et bestemt videnskabeligt område.
- Husk at skelne imellem idræt som b-niveau og c-niveau, og vær meget bevidst om problematikken knyttet til idræt som c-niveau-fag som primært praktisk fag.
- Vær bevidst om etiske og moralske overvejelser i forbindelse med idræt og digital dannelse.