Uge 49, engelsk
Uge 49 startede med workshop 4, der omhandlede netmedieret undevisning og digital dannelse. Dagen startede med en afslutning af aktionslæringen, der omhandlede differentiering. Jeg havde endnu engang sagt ja til at udføre aktionseksperimentet, og havde arbejdet med heterogen differentiering i mine engelsk-klasser. Det havde været en delvis succes - 1y nyder godt af at være sammen med nogen, der er stærkere end dem selv, og de kan godt se idéen i at hjælpe de lidt svagere og at få hjælp af de lidt stærkere, men 1p er simpelthen for umodne til at tage opgaven alvorligt. Jeg kan mærke, at jeg i de seneste uger er blevet frustreret over 1p. De bliver tiltagende ugidelige, så jeg skal lige omtænke min tilgang til dem i en periode - både for deres og for min egen skyld.
Workshoppen var ellers OK, men brandalarmen i Odeon gik midt under gruppearbejdet, og vi mistede en del arbejdstid. Jeg havde derudover haft en hård weekend, med dødsfald i familien, og var uoplagt og havde svært ved at være helt til stede i undervisningssituationen. Helt overordnet var budskabet, at et IT-forbud naturligvis ikke fungerer, og at en laissez-faire attitude til brugen af IT naturligvis heller ikke fungerer. Hele workshoppen virkede enormt eksamensforberedende, med en total oversigt over alle begreber og henvisninger til litteraturen på en måde jeg ikke har set før...... Jeg forudser at teopædopgaven bliver om digital dannelse. Det vil både være oplagt ift. den nye læreplan, og til at vi kommer til at tage viden med ud på vores skoler omkring digital dannelse og netmedieret undervisning.
Nå, nok om det.
Tirsdag stod den på en masse engelsk - opstart med 1ps miniforløb om A Christmas Carol (simpelthen fordi jeg ikke havde nået at forberede andet på grund af dødsfald i familien) - de skulle læse den i en børnebogsudgave og forberede gruppearbejde til torsdag. Derefter afsluttede jeg selv samme (i voksenbogsudgaven) med HQ og 3b - en glimrende time over al forventning. Til sidst arbejdede jeg videre med 1y og The Village Bully - en tekst de synes er svær, men de er arbejdsomme og dygtige, så det er en sand fornøjelse.
Hvor 3bs tirsdagsfremlæggelser af den svære originaltekst var fine, var 1ps torsdagsfremlæggelser om børnebogsudgaven helt håbløse. Jeg havde givet klar besked, givet dem tid til at lave fremlæggelserne i timen, skrevet udførligt på lectio hvad de skulle, og alligevel fik jeg beskeder på lectio dagen inden om, at de ikke vidste hvad de skulle fremlægge om. Dagen efter de har arbejdet med det i to hele timer, har jeg elever der ikke aner hvad de skal fremlægge om, og som ikke magter at gå ind og checke op på det på lectio - suk. Fremlæggelserne var så ringe at det var pinligt. Mest for mig, forstås.
Jeg ved godt, at jeg ikke må sætte 1p i en kasse og sige "1p er bare ugidelige" - jeg skal naturligvis tænke at min angrebsvinkel er forkert, men de hiver simpelthen hinanden ned i en mudderpøl af ugidelighed, som jeg skal forsøge at hive dem op fra. Lige nu kan jeg slet ikke lade dem arbejde på den måde, jeg skal klart omtænke min angrebsvinkel for 1p - og så har jeg i øvrigt givet mange af de værste syndere klar besked i deres standpunktskommentarer.
Torsdag måtte jeg så afbryde min undervisning for at tage til begravelse, og jeg lod 1y arbejde selv i et enkeltmodul. Det fungerede simpelthen så godt - de afleverede alle et tekststykke på onenote, og vi fik afsluttet teksten. De to sidste gange med 1y bliver julehygge (Sorry HQ!), samtaleøvelser og afslutning inden ferie. Det fortjener de. 1y hjælper mig simpelthen med at udforske teksterne, klasserumsdialogerne er fede og spændende, de er arbejdsomme, kan anvende et fagsprog og tør gå til den. Det er så fedt!
Næste uge med 1p bliver en temauge med fokus på skriftlighed inden de skal skrive en aflevering i timerne i ugen efter. Det glæder jeg mig til, det skal nok blive super fint :-)
KH CC

Comments
Post a Comment