Ug 45+46 (studietur) Idræt + engelsk
To uger er gået siden sidste skriv i refleksionloggen - det har været to travle uger, hvor det er blevet nedprioriteret til fordel for livet på skolen og på studietur. Derfor samler jeg op i et enkelt samlet dokument, hvor jeg både bearbejder En + Id.
Uge 45:
En hurtig recap på uge 45 er, at jeg var på workshop mandag, om differentiering, og det var lidt en blandet omgang. Det er et af de områder hvor jeg er mest udfordret pga elevtyperne og deres heterogenitet, men også et område hvor jeg synes jeg efterhånden har gjort mig nogle erfaringer. Desværre synes jeg ikke, at workshoppen tilføjede så meget til min viden, ud over at den knyttede mange af mine egne observationer og erfaringer til en begrebsverden. Det er naturligvis fint nok, og jeg blev da også gjort mere bevidst om fordelene ved integreret differentiering frem for at sværge til hierarkisk. Jeg arbejder videre.
Derudover har jeg i denne uge mødt 1y for første gang, som jeg skal have til En B-niveau. En meget speciel klasse, bestående af 23 piger og 3 drenge. De svinger i niveau, men slet ikke som i 1p - og det er tydeligt fra allerede første møde med dem, at det faglige niveau og faglige engagement her er markant højere end i 1p. Det er betryggende. Jeg har ladet dem bestemme om de vil arbejde med horror, love eller fairy tales fra starten. De valgte horror. Jeg har ladet dem aflevere deres første mundtlige aflevering, og det har været fint. Alt i alt en god start - også selvom jeg har begrænset mig til 30 minutters forberedelse per dobbeltmodul!
Jeg har desuden startet dem helt anderledes op end 1p, som et eksperiment efter responsen til besøget. Jeg oversætter intet til dansk, giver ingen beskeder på dansk, og giver ingen beskeder på lectio på dansk. Når de taler dansk til mig lader jeg som om, jeg ikke forstår dem, og kigger uforstående på dem. Det tvinger dem til at tale på engelsk - og faktisk skriver de også beskeder til mig på lectio på engelsk!!! Jeg er meget overrasket - især fordi at de jo ikke som sådan er "stærke", men de prøver. Det er tydeligt, at når man fra starten får indtrykket af, at engelskundervisning foregår på engelsk, jamen så foregår det jo bare på engelsk... også selvom man ikke er fagligt stærk. Det er altså enormt tydeligt at jeg ikke må tage for meget hensyn til især mellemniveau-elever (som der primært er i 1y), det er at gøre dem en bjørnetjeneste. Jeg tager refleksionerne med over i 1p og er begyndt at presse dem mere også. Det er dejligt at se, at selv nogle af de svagere elever kommer mere på banen (bortset fra de 2-3 helt svageste, der så bare "klapper i". Suk!).
Derudover har der været OD-dag, så ingen timer med 3fk, til gengæld er jeg startet op med 3g2h-B-niveau valghold med HK og HS, hvor jeg er inde over i fem Triple-moduler. De er en sjov flok at undervise, og jeg har undervist i styrketræning, som jeg er 100% tryg i. Fint og uproblematisk. Jeg har ikke eksperimenteret meget med undervisningsform - jeg bruger mesterlære - da det er et lille rum med faste rammer.
Uge 46: Studietur i Edinburgh med 3b
Hold nu op en fed oplevelse altså!
Vi tog afsted mandag morgen, og kom uproblematisk fra Odense til Safestay Hostel i Edinburgh. HQ og TD havde lavet programmet, med et enkelt indslag fra undertegnede, og det hele forløb som smurt i olie. Mit eget indslag var ved at gå i vasken, da den kommunikation jeg havde med det skotske parlament pludselig ophørte, men da vi ankom på parlamentet var der pludselig hul igennem, og vi fik både rundvisning og samtale med et parlamentsmedlem. Engelskfagligheden - den skotske identitet, sproget, politiske forhold, whiskykulturen, og læsning af tekst under det udvidede tekstbegreb (teater) var gennemsyrende for turen. Idrætsfagligheden var ligeledes til stede i friluftslivet med vandreture op på Arthur's Seat og ud i Pentland Hills, og ved rugby. Det var en fed måde at se hvordan en studietur kan afvikles så den både "giver en på opleveren", er alment dannende men også enormt faglig.
Derudover var det bare piss' hygg'lig' med HQ, TD og 3b. Jeg er så glad for, at jeg kom med på tur - og jeg føler mig totalt tryg ved at skulle arrangere en tur til Edinburgh fremover, efter at have set den med HQs briller. Turen var en stor success, i mine øjne (ud over at jeg var møgforkølet) - jeg glæder mig til at høre elevernes feedback!
Planen for de næste par uger:
Den her uge står på en masse undervisning hjemme på skolen. 1p og jeg skal have afsluttet kærlighedsforløbet, og så arbejder vi med lidt kortere tekster op til jul, om jul. Vi skal bl.a. arbejde med Charles Dicken's "A Christmas Carol". 1y og jeg igangsætter vores Horror-forløb, og så skal det udvides fagligt til 3b, så de kan få knyttet mere kød på deres horror-forløb passende til 3g A-niveau. HQ har smidt nogle glimrende forslag til tekster i min retning - det glæder jeg mig til at arbejde med.
Derudover skal vi danse Lindy Hop med 3fk og få arbejdet videre med de ting vi satte i gang med det modul der kørte på besøget. Det bliver fedt!
Jeg skal også have fundet tid til at arbejde med nogle af de refleksionsspørgsmål jeg fik af tilsynsførende på besøget. HQ og jeg havde en god snak om det over en burger i Edinburgh - nu skal jeg bare lige have struktureret mine tanker og nedfældet dem på papir.
Onwards and upwards!

Comments
Post a Comment