Uge 45: Workshop 3: Refleksionsskrivning.

Spørgsmål: Hvordan vil du tænke differentiering ind i dit kommende forløb? Begrund og diskuter dit valg.

Jeg vil efter Love-forløbet med 1p undgå at lave homogen differentiering. Jeg ønsker ikke at fastholde eleverne i fasttømrede idéer om hvad det vil sige at være "god" eller "dårlig", så nu er det på tide at gå mod heterogen differentiering. Jeg vil lave et forløb med fastsatte grupper i gruppearbejdet, så eleverne oplever kontinuitet i grupperne, og arbejde med rollefordeling. Næste forløb bliver et Crime-forløb, og eleverne skal så påtage sig roller i undervisningen. Det er for at sikre, at eleverne alle bliver udsat for kernebegreberne samtidig med, at de har mulighed for at arbejde med sprog. Jeg skal undervisningsdifferentiere lidt, efter at have elevdifferentieret i en længere periode.



Indkreds kort, hvad dit valg betyder for din lærerrolle. 
Det betyder ikke så meget nyt. Jeg differentierer næsten al min undervisning i et vist omfang. Jeg har blot fået flere værktøjer at arbejde med fremadrettet. Differentiering er en indlagt tanke i min undervisning, men det at skelne imellem elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering var en øjenåbner ift. hvordan jeg tænker når jeg planlægger min undervisning. Undervisningen, ikke eleverne, kan være medskabende til at skabe et differentieret læringsrum.

Comments

Popular Posts